Den ene dag lå jeg i sengen og tænkte, over en masse ting. Tænkte på hvordan jeg gik og havde det?! Faktisk blev jeg selv lidt overrasket, over det svar jeg kom frem til. Nemlig at jeg havde en følelse af glæde inden i. En følelse jeg ikke har mærket i mange år, måske aldrig. Det var virkelig dejligt. Dejligt at den følelse, gør det er lettere for mig at komme igennem hverdagen. Hvad der lige gør det er nu jeg begynder at mærke glæden ved jeg ikke med 100 procent sikkerhed, men har helt klart en idé om det. Jeg har mødt nogle mennesker som gør en forskel, og som ser MIG, og ikke dømmer mig pga jeg er syg og har et utal af diagnoser efterhånden.
Men som sagt er jeg indlagt på en lukket afdeling i øjeblikket. Det har været en planlagt indlæggelse. Primært for at forebygge at jeg ville få det SÅ skidt, at jeg endnu engang endte ud i alvorlige selvmordsforsøg. Bliver udskrevet om en lille uge, jeg glæder mig. Glæder mig til at komme hjem, og komme igang med hverdagen igen. Selvom jeg er på lukket er jeg også derhjemme. Har fået lov at køre hjem og være, samt følge min terapi og sådan. Så er faktisk ikke så meget på afdelingen, som man normalt vil være når man er indlagt på en højt skærmet afdeling.
Der var en kvinde jeg talte rigtig godt med her, hun blev desværre overflyttet til åben i aftes, ret spontant.. Kan godt mærke det gør tiden noget længere, at der ikke lige er hende man kan aflede sig selv med. Vi hyggede og snakkede om alverdens ting.
Nu vil jeg forsøge at glæde mig over jeg snart er helt fri igen. Fri for at blive visiteret så snart jeg har været uden for afdelingen, fri for at alle mine ting skal ses igennem og sådan. Men ikke mindst fri for at en læge skal have den magt over mig. Det er underligt nok, pludselig hårdt for mig ikke selv at have ansvaret. Når jeg tænker få år tilbage, var det en befrielse. Mon det betyder fremgang :D
Åh forsøger at holde modet oppe.... selvom det er en hård tid.
Tanker fra mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar