Gøre brug af de hænder der findes? FOREDRAG..?

Sidder og tænker over hvor meget jeg savner foredrag... Måske er det på tide at stå på egne ben? Tage kontakt til hende som gerne vil hjælpe mig igang ? Få lidt mening med det hele... en mening med at jeg kæmper med de ting jeg gør... Give både professionelle og almindelige mennesker en viden om hvordan et liv også skal udforme sig. Gøre en forskel for dem der selv sidder i saksen. Husker tydeligt det første foredrag jeg hørte... Det var i 10. klasse. Jeg overvejede at blive væk. Og tænk engang, endte med selv at holde selv samme foredrag nogle år senere.

Holdte et foredrag med min gamle kontaktperson hernede i sommerferien. Hende der havde bestilt foredraget, har senere taget kontakt til mig, og fortalt hun syntes det var et godt foredrag, men at det var min historie der fangede hende mest, og at hun rigtig gerne ville hjælpe mig med at få det op og stå så jeg selv kunne tage ud og holde nogle foredrag.

Jeg savner at gøre en forskel. Savner at få den gode respons efter jeg har fortalt om alle de ting jeg har været igennem. Savner at få at vide det er flot jeg tør stå frem og fortælle om ting mange ser som et tabu.

Savner bare vildt meget at holde foredrag. Så måske skulle jeg sende hende en mail og spørge om det stadig står ved magt?

Bare lidt tanker herfra...

Juleaftensdag..

Så blev det den 24. december... Synes december har været en lang måned allerede, især når man tænker på at i dag kun er dag 24. Der har været sket rigtig mange ting denne december.

Har fået lagt ny behandlingsplan, en plan som efterhånden ikke er sådan længere, er ikke helt tilfreds... så ja... mine behandlere ville stoppe mig på klinikken for spiseforstyrrede...altså de behandlere der ikke er på klinikken... Og ja... nu er det så endt med et møde med min terapeut og teamet på klinikken her først i det nye år... Spændende hvad det ender ud i.

Den 15. december var vi til nakkefoldskanning, hvor vi fandt et dødt foster... fra den dag, og ja faktisk stadig, har det været rigtig svært. Fik lavet et kirurgisk indgreb for at få fjernet fosteret... Aldrig i mit liv er jeg blevet behandlet så dårlig af sundhedpersonale. Det har sat nogle spor... Og vores foster vil aldrig blive glemt, og bestemt heller ikke turen for at få det fjernet. Det er stadig lidt svært at tale om, men det går fremad. Tårerne triller ikke hele tiden længere.. men der går ikke en dag uden jeg tænker over jeg ikke længere er gravid, og at jeg om 6 måneder nu ikke har et lille barn som ellers var planen...

Men det har været en hård december. Virkelig hård... Julen er altid hård for mig, men denne har været ekstra hård må man sige.

I aften starter juleræset sådan for alvor. Julemad osv. Puha... ja det kan jeg ikke lige tackle. Men sådan er det jo hvert år.

Med denne beretning om min jule måned... Vil jeg ønske jer der læser med, en rigtig glædelig jul...

De bedste ønsker fra Christina

Når 3 Bliver til 2.

Igår skulle være glædens dag. Det skulle være en dag hvor vi skulle se vores lille barn. Et barn vi havde håbet vi kunne få et bud på om var en dreng eller pige.

Vi skulle til Nakkefold scanning igår. Jeg var 13+1 henne, men fosteret viste sig at være 9+1.. Jeg blev ved med at spørge lægen (der var blevet hentet ind fordi sygeplejersken ikke kunne finde fosteret) om det var rigtigt jeg ikke kunne se noget hjerte slå... "jeg kan ikke se noget hjerte slå?" Hun svarede ikke.. til sidst efter hun har målt fosteret, printet billeder og alt det man normalt gør... Så måtte hun sige at jeg nok havde ret i at hjertet ikke slog. Ingen sagde noget, og måtte selv spørge om det så ikke skulle fjernes..

Idag kom jeg så i fuld narkose og fik det fjernet.

Kan være jeg skriver mere på et andet tidspunkt.

Så blev det endnu engang jul

Julen er på mange måder, en fantastisk måned. Man kommer hinanden ved. Bager kager, pynter op, fortæller man holder af hinanden osv.

Jeg har fået pyntet op, købt de fleste julegaver, så det er rigtig rart. Mangler dog nogle stykker endnu. Men skal jo også have lidt at lave de sidste 21 dage :)

Men julen er andet end hygge for en del af jer der læser med her. Julen er hård. Behandlere har ofte ferie, det er flere dage som står på såkaldt hygge, men som mange af os frygter og hader pga al julemaden. Personligt får jeg juleaften aldrig and, flæskesteg og kartofler... Tror måske heller ikke jeg lærer det. Måske det er et valg, men bryder mig virkelig ikke om det. Julen er rigtig hyggelig. Men på mange områder ville jeg da ønske at maden ikke ville fylde så meget. Desværre er hygge for mange noget der sker i forbindelse med mad, og det er der desværre ingen af os med en spiseforstyrrelse der kan lave om på.

Min terapeut er på arbejde torsdag og fredag før nytår, så jeg er ikke overladt helt til mig selv. Min kære mand skal arbejde i julen, dog kun i dagtimerne, bliver lidt underligt nu vi normalt har været sammen alle dagene omkring jul de sidste 4-5 år. Men det er også vigtigt at passe sit arbejde :) og så har han fri til nytår. Så det er rart nok.

Her i formiddag tror jeg at jeg vil tage en tur hen og besøge min mormor. Køre en tur forbi bageren og tage lidt brød med, bliver hun altid så glad for. Senere tror jeg at jeg vil gøre rent på førstesalen, lige vaske lidt sengetøj og sådan ...

Rigtig god dag til jer der læser med...