Må nok indrømme jeg savner dem. Savner dem alle på hver deres måde. Det er virkelig hårdt at smide så mange år ud af ens liv. At miste nogle mennesker der har betydet så uendelig meget for mig.
Mødte min ex svigermor igår. GUD hvor havde jeg savnet hende. Bagte boller her til morgen, og det mindede mig bare om alle de gange hun bagte boller til MIG. Svigerfar og hans bedsteforældre er virkelig også savnet. Tænker meget på hvordan de går og har det. Om hvordan hans oldemor har det? Der kan ske så meget på de måneder der er gået.
I skrivende stund sidder jeg og tuder mens jeg skriver. Ret meget endda.
Min ex og jeg havde rigtig mange gode ting sammen, og jeg savner virkelig det venskab vi havde. Vores aftener med dyne, film, osv. Gustav - vores hund der bare var den største kælepotte, som man ikke kunne andet end at elske. Jeg ved godt vi begge er kommet videre, og at han også er i et forhold igen nu. Og jeg håber virkelig for ham at han har det godt. Det fortjener han. Han fandt sig i rigtig meget mens han var sammen med mig. Hvad jeg er rigtig glad for. Mine sygdomme gør ikke at jeg er let at bo sammen med.
Der er sket meget i mit liv også siden nytår. Mærker hvordan facebook holder mig fast i at jeg er skurken i det her. Jeg burde sikkert rydde op i vennerne, men jeg føler bare ikke jeg kan. Min ex's familie betyder bare noget. De har alle en del i mit liv. En del af min livshistorie. Det er jo ikke bare 6 måneder der er gået og så slog vi op... Det er mange år vi taler om.
Fælles venner er der også en del af på facebook, og det gør det ikke lettere. Min eks har slettet mig som ven på facebook, hvad et eller andet sted er fair nok, da han sikkert også bliver påvirket af at se hvad jeg foretager mig. Men jeg savner ham. Savner at vide han har det godt, at han trives, at han er elsket og alle de ting. Jeg savner mange af de ting vi havde sammen. Ikke mindst drømmen om kærne familien sammen, huset som var vores drømmehus, gustav, haven som jeg brugte mange timer i sidste sommer og sådan. Savner forestillingen om at gå lange ture ved markerne med Gustav og på et tidspunkt en barnevogn. Men sådan blev det ikke. Og det er min egen skyld. Det er min egen skyld at jeg sidder her så mange måneder efter, og savner mange af de ting jeg havde.
Jeg siger ikke at jeg har fortrudt mig valg. Men det er svært at sige farvel til noget og goddag til noget nyt. Jeg elsker stadig min eks og hans familie. Det gør jeg. Og det var så ubeskriveligt rart at møde min eks svigermor igår, få et knus af hende, og høre hendes ord igen. Nogle ord der virkelig altid har bevist over for mig, at hun holdte meget af mig og elskede mig. Ville et eller andet sted ønske, kontakten ikke ville blive brudt. Men har en fornemmelse af der ikke er nogen vej udenom.
Hvis nogle af jer læser med, skal I vide at jeg holder rigtig meget af jer, og savner jer. I er virkelig en herlig familie, selvom I har jeres små konflikter. Men nu hvor jeg ser det udefra, beviser det bare hvor meget i holder af hinanden. Pas rigtig godt på jer selv. I har en helt speciel plads i mit hjerte, og I vil aldrig bliver glemt.
Kærlig Hilsen Christina
