Så er det ved at være 1 mdr siden jeg sidst har snakket med en behandler. Og ærligt synes jeg det er fantastisk. Orker dem ikke rigtig pt. Eller min psykiater er nu fin nok, men hende sygeplejersken og jeg har ikke lige helt de samme holdninger, og meninger.
Min gamle terapeut fra psykiatrisk klinik, kommer og besøger mig en dag, og hold da op hvor jeg glæder mig til at se hende igen... :) Hun har virkelig været en kæmpe hjælp for mig.
Igår havde jeg været total medicin fri i 8 uger.. SÅ FANTASTISK :) Og må indrømme det var en stor dag. Var til læge og fik lavet gynækologisk undersøgelse, som man jo skal 8 uger efter en fødsel. Og jeg kom igennem det :) Og så passede det lige med at jeg også havde været medicin fri i 8 uger... Så jeg var virkelig stolt af mig selv igår.
Lige nu lille min lille skønne Theodor på gulvet, under sit legetæppe, og bare smiler, griner og snakker med de sjove rumvæsner :) Det er bare lykken når man har en glad lille dreng.
Trolden har haft store problemer med sin mave, pga gylp osv. Vi skiftede derfor til noget speciel erstatning, og det har bare givet ham ondt i maven, og svært ved at komme af med sin afføring. Men med en masse afføringsmiddel, kom han i morges af med en ordenlig gang lort... Og der var virkelig tryk på. Udover alt. Selv jeg var smurt ind i lort fra top til tå, og endte med at gå i bad i mit nattøj, da jeg ellers ville have fået lort i mit hår også... Griner... Men selvom det lyder vildt ulækkert, ja så er man bare glad for at ens dreng bliver glad og tilfreds bagefter :)
Det er dejlig varmt idag, og hold da op hvor jeg så savner at bo i hus. Men håber inderligt at et huskøb snart venter rundt om hjørnet. Det kunne efterhånden være rart at indrette et børneværelse, og ikke mindst have noget mere plads.
Trolderik bliver 2 måneder på fredag. Tiden flyver virkelig afsted. Min lille dreng er ikke så lille mere. Vidunderet skal snart op i størrelse 62 i tøj... DET er altså vildt... :) Men forhåbenligt bliver han ikke ved med at vokse med lynets hast... For så bliver han da godt nok en kæmpe når han er teenager :)
Lige nu glæder jeg mig til min fantastiske kæreste kommer hjem. Skal have lavet lidt idag, gjort lidt rent og ryddet op. Men det er svært når man har en lille baby der også kræver en det meste af tiden. Men hvor ville jeg for alt i verden ikke undvære ham. Hans smil får mit hjerte til at smelte :)
Mange tror at min kæreste og jeg skal gifte nu vi også skal holde barnedåb. Det skal vi ikke. Men forhåbenligt kommer der et frieri en dag. Dog er jeg af den holdning at frier man, så skal man også giftes inden for 1 år. Så nu må vi se hvad der sker :)
Men ellers har jeg det ok. Kan godt mærke at jeg synes det til tider kan være lidt hårdt at se folk som stadig kæmper med selvmordstanker osv. Jeg kan jo se de kæmper, og jeg ved jo bestemt hvordan det er at sidde i det. Men hvor er jeg glad for at jeg ikke opgav helt. Glad for jeg overlevede hvert et selvmordsforsøg. TRODS jeg ikke kunne se udvejen dengang. Alt var mørkt og sort. Der var intet lys i mit eget indelukkede univers. Men nu ... I skrivende stund kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst havde selvmordstanker. Kan ikke huske hvornår jeg sidst havde et borderline flip. Det er bare næsten uvirkeligt at jeg sidder her idag, med en kæreste der bare er den bedste, og en skøn dreng. For bare et par år siden turde jeg nærmest ikke engang tro på at dagen i morgen var til at overleve.... føler mig heldig :) Og ikke mindst stolt af mig selv, over at jeg er kommet så langt i processen.
Nå jeg vil lege lidt med min guldklump. Har en lille teori om han hans far har overarbejde idag... Men nu må vi se - min fornemmelse plejer at holde stik...
Tanker herfra...
Og til jer der kæmper en daglig kamp som føles som om den ikke har nogen ende... TRO mig, det har den... Så kæmp... at kæmpe er det bedste der er sket i mit liv, udover at have min dejlige kæreste og vidunderlige dreng :) Jeg tror på det kan lade sig gøre - hvis du også tror på det :)
tirsdag den 18. juni 2013
søndag den 2. juni 2013
21. April 2013 kl.10.02 fødte jeg en skøn dreng :)
Puha det hele står stadig ret uklart og ubehageligt i min krop. Det var noget af en oplevelse, som på mange måder ikke gik som planlagt. Men idag sidder jeg med en lille skøn dreng på 6 uger... Som jo snart ikke er så lille mere.
Sidst jeg skrev et indlæg, skrev jeg at der var under 1 mdr til termin. Jeg havde termin den 9. maj 2013. Da jeg skrev havde jeg smerter i underlivet der kom og gik, og havde det faktisk ikke særlig rart med at være gravid længere.
Torsdag den 18. april går min skønne kæreste på ferie fra sit arbejde, han havde en del rest ferie der skulle bruges som passede os fint :) Det ville være super rart med en masse kæreste tid bare os to inden det nu gik løs :) Samme dag skulle jeg både til jordemoder og til psykiater.
2. sidste jordemoder besøg forløb sådan: Mit blodtryk var stadig lavt. Mit barn lå meget langt ned i mit bækken, og stod rigtig godt fast. Hun ville skyde ham til at veje 3200 gram. Jeg fortalte at jeg ikke længere syntes det var rart at være gravid og at jeg havde meget ondt. Smerter der kom og gik, så lå en del i sengen. Hun forklarede mig at jeg kunne have blærebetændelse og at jeg derfor om fredagen skulle få egen læge til at tjekke dette. Og hvis det IKKE var blærebetændelse var det nok begyndende veer... WHAT?!... Min kæreste og jeg snakkede en del om at der måske ikke gik længe inden vi blev forældre, og alligevel vidste vi jo godt at jeg skulle have planlagt kejsersnit den 30. april - pga det seksuelle misbrug jeg har været udsat for gennem halvandet år.
Hos min psykiater går det som altid fint. Vi sidder og snakker en del om det kejsersnit jeg skal have den 30. april, og om at Der nu er 3 uger til at jeg ville have termin - altså den 9. maj. Denne samtale ved vi også derfor bliver den sidste i en lidt længere periode, eftersom vi besluttede at jeg i starten efter fødslen ikke vil komme og have samtaler med hende.
Oppe hos lægen om fredagen viser min urinprøve INTET:.. den er helt blank... Øhh Jamen så måtte jeg jo hjem og fortælle min skønne kæreste at jeg nok havde begyndende veer. Vi beslutter derfor at begynde at pakke lidt, både til vores kommende søn, til os. Og ikke minst bilen. Lister bliver skrevet færdigt så vi husker hvad der skal huskes. :)
Om lørdagen vælger vi så at gøre rent over ALT... den sidste hovedrengøring HVIS NU, fødslen sådan rigtig skulle gå igang. Derudover skal vi en tur hjem til min faster og imprægnere barnevogn... Min farmor og farfar kom også der om eftermiddagen og fik en tår kaffe, og inden vi kørte nåede min farmor lige og joke med om jeg var ved at føde. Om aftenen vælger vi at hygge sammen. Taskerne til hospitalet bliver pakket, autostolen sat i bilen, og babys taske... Vores er også blevet pakket, der mangler kun lidt tøj osv. Det hele er super hyggeligt, og vi går en tur i soveværelset og "hygger" videre ved 21 tiden ;) Senere lægger vi os til at sove :)
kl.03.43 vågner jeg ved at jeg skal tisse som ALTID hver eneste nat gennem hele graviditeten... Og kan mærke at jeg VIRKELIG skal tisse, som i tisse meget. Jeg skynder mig ud af sengen, og mærker at jeg IKKE længere kan holde mig. Tager en hånd ned for at tage det værste hvis jeg skulle ske at jeg ikke kunne holde mig. Når ud på toilettet og så tisser det bare ud af mig. Får så kigget i mine trusser og på min hånd, som er FYLDT med BLOD :( Kigger i toilettet og ser bare blodet der løber ud af mig.. Får kaldt på min kæreste som straks spørg "hvor bløder du?"... Og så kommer han ellers ud til mig. Jeg bliver siddende da det stadig løber, og jeg tørrer og tørrer mig. Da det hele er stilnet af, og jeg har fået et natbind på, vælger vi at ringe til fødegangen. Den vagthavende jordemoder spørg om jeg har veer, hvad jeg siger jeg ikke har, har bare ondt som jeg har haft længe (hvad jeg også havde da jeg ringede til dem om fredagen da jeg mistænkte begyndende veer)... Forklarer hende om min blødning, og så går det ellers stærkt. "Ligger du ned? " - Nej - "så læg dig nu". Derefter skulle jeg oplyse navn adresse og telefon nummer, og så kom der ellers en ambulance kørsel 1. Og jeg skulle bliver liggende... Nå men sådan måtte det være. Nu blev jeg lidt nervøs... I mellemtiden når kæresten og jeg lige at snakke lidt, får pakket lidt ting hurtigt af det der manglede, og får snakket om hvordan vi gør det. For ingen af os ønsker at ende ude på hverken det ene eller andet hospital og så ikke kunne komme hjem igen.
Ambulancen kommer og jeg bliver kørt ned fra anden sal på sådan en rullemarie ting. Kæresten går ned af bagtrappen og kører ud til hospitalet stille og roligt som vi har aftalt. På fødegangen kommer han så til at vente et stykke tid. For jeg er der ikke - TRODS det var en ambulancekørsel med blå blink. Jordemoder på fødegangen og kæresten begynder at undre sig lidt, og jordemoderen ender med at ringe til falck for at spørge hvor jeg er henne. I det samme kommer jeg ind ad døren. Bliver vist ind på en fødestue hvor de hurtigt undersøger mig. Jordemoderen spørg om en masse. Blandet andet hvorfor jeg ikke skal føde på deres sygehus, hvorfor jeg skulle have planlagt kejsersnit osv. Derefter bliver jeg undersøgt indvendigt. Hvad hun hurtigt må opgive. Hun kan ikke komme til for barnets hoved? FUCK... shit er det virkelig nu? Hun spørg hvad vi gør hvis jeg er 9 cm åben, og jeg siger at så skal jeg have kejsersnit alligevel. Efterfølgende har hun fortalt at hun ikke var sikker på vi nåede det kejsersnit. Jeg får kørt CTG, og den viser jeg har reglmæssige veer... endnu et chok? Har jeg veer? Er jeg i fødsel? Men jeg har jo ikke mere ondt end jeg har haft siden onsdag? De undersøger nu om det kan være vande t der er gået sammen med en tegnblødning. Får derfor en "vatpind" op i mig, som skal ligge der 1 minut. I mens fortæller jordemoderen mig at testen kan både være flask negativ og falsk positiv, eftersom der er så meget blod :( Nå men en læge kommer og får lavet en MEGET ubehagelig og smertefuld gynækologisk undersøgelse. Og konstaterer at jeg er lidt åben, og ingen livmoderhals har tilbage. Bliver derefter scannet. De havde haft en mistanke om moderkageløsning, derfor det hele var gået så stærkt. Lægen vil så ringe til næstved sygehus, hvor det var planen jeg skulle føde for at høre hvordan og hvorledes. Han kommer tilbage og fortæller der bliver bestilt en ambulance til næstved. Kæresten og jeg havde ellers lige snakket med jordemoderen om at vi sagtens kunne køre derop selv, nu hvor vi vidste det ikke var noget alvorligt . Men nej... Lægen ville ikke have det, og krævede også at der kørte en jordemoder med mig... HMMM ok!!! Kæresten og jeg aner endnu ikke hvad planen er - eller hvad der kommer til at ske. - bliver vi forældre om lidt? om nogle dage eller hvad pokker skal der ske. Kæresten kører stille og roligt mod næstved sygehus og vi ankommer på stort set samme tidspunkt.
Vi bliver vist ind på svangre afd. Hvor jeg igen får kørt CTG, som stadig viser reglmæssige veer hvert 5. minut. Personalet begynder at komme gående ind og ud og vi ved stadig ikke helt hvad der skal ske. Omkring kl. halv ni søndag morgen den 21. april kommer der en sygeplejerske ind og siger at lægen kommer om lidt,. Lægen kommer og snakker, og så går det ellers stærkt. jeg skal have akut kejsersnit OM LIDT?? PUha.. det var jeg slet ikke mentalt indstillet på. Jeg spørg om jeg ikke skal i bad - det når jeg ikke får jeg besked på. Og jeg KRÆVER så at jeg altså skal på toilettet og lave stort inden, da jeg på ingen måde ønsker at presse når jeg først har fået kejsersnit. Dette får jeg lov til - og kan afsløre at med de veer der kom oftere og oftere og gjorde mere og mere ondt, ja så kunne jeg også sagtens have nået et bad :p
lidt i 9 får jeg lagt et kateter, hvad var ret ubehageligt, og følte hele tiden jeg skulle tisse ... og lidt over ni siger jordemoderen så at de vil ringe efter en portør til at køre mig til operationsstuen. Men hun fortæller at der godt kan gå noget tid. Men to minutter efter står der en portør. Kæresten har ikke nået at få tøj til operationsgangen, vi har ikke fundet kameraet eller noget. Så gik det endnu hurtigere. På vejen ud af døren får han en malerdragt i hånden, hårnet, og han når lige at få kameraet med. I elevatoren begynder jeg at græde. KL.03.43 går vandet - og her ikke engang 6 timer senere er jeg på vej til at få min lille søn i mine arme. Jeg kan slet slet ikke følge med.
På operationsgangen begynder de straks at lægge bedøvelsen, første gang lykkedes det ikke - men det gjorde det anden gang. En virkelig rar følelse for første gang LÆNGE ikke at have ondt i sit bækken, underliv eller noget ;) Men også meget mærkeligt hvor hurtigt man ikke kan mærke sine ben og det hele bare sover. Oppe ved mit hoved opdager en narkose sygeplejerske så at mit drop ikke løber som det skal, og så skal de lægge et nyt hurtigt, hvad ikke går så godt, så ender igen med en venflon i albue ledet, som de også havde måtte gøre i ambulancen.
De begynder nu operationen, og alt går stille og roligt. Stemingen er stille og rolig, og vi snakker om om de nogensinde har haft nogen der ville have moderkagen med hjem og spise ;) dette havde de dog ikke oplevet endnu :)
Omkring kl.10.00 hører kæresten og jeg en underlig lyd, og jeg har straks en fornemmelse af det sikkert var ved at være nu... Kort efter kommer lyden igen. Og jeg når lige at sige til ham at nu tror jeg det er nu :) og så skriger vores søn ellers bare på fuld knald... Kl.10.02 er han født. :)
så begynder man at græde allerede inden vi har nået at se ham... KUN fordi man ved at nu er man blivet forældre og at han græder. Vi havde fået at vide at en del børn ikke græder når de er født ved kejsersnit. Da vi ser ham er han meget lilla og blå, og fik faktisk lidt et chok, og sagde han lignede en alien ;) kom efter kommer han over og sidder hos sin far :) 10 minutter efter fødslen begynder han at knirke, og jordemoderen tager ham igen. Han får ilt osv. Og der bliver hurtigt tilkaldt en børnelæge. De beslutter at tage ham med på neonatal og give ham c-pap. vi får at vide at han snart kommer ned til os, eller vi op til ham.
Kort fortalt bliver forløber herefter et helvede uden lige, og tror jeg vil lave et andet indlæg om det. Men kan afsløre at det er gået godt i sidste ende.
Skriver mere en anden dag når der er overskud og mulighed for det. Nu vågner lille Theodor snart og skal have mere mad... VI er alle forkølet pt, hvad virkelig skærer i mit hjerte at se min lille dreng have ondt ... øv... Men det var lidt nyt herfra... Er nu mor på 7. uge ;)
hov... Kan lige fortælle at han var 50 cm lang, og vejede 3148 gram. TRODS han er født små 3 uger for tidligt...
Sidst jeg skrev et indlæg, skrev jeg at der var under 1 mdr til termin. Jeg havde termin den 9. maj 2013. Da jeg skrev havde jeg smerter i underlivet der kom og gik, og havde det faktisk ikke særlig rart med at være gravid længere.
Torsdag den 18. april går min skønne kæreste på ferie fra sit arbejde, han havde en del rest ferie der skulle bruges som passede os fint :) Det ville være super rart med en masse kæreste tid bare os to inden det nu gik løs :) Samme dag skulle jeg både til jordemoder og til psykiater.
2. sidste jordemoder besøg forløb sådan: Mit blodtryk var stadig lavt. Mit barn lå meget langt ned i mit bækken, og stod rigtig godt fast. Hun ville skyde ham til at veje 3200 gram. Jeg fortalte at jeg ikke længere syntes det var rart at være gravid og at jeg havde meget ondt. Smerter der kom og gik, så lå en del i sengen. Hun forklarede mig at jeg kunne have blærebetændelse og at jeg derfor om fredagen skulle få egen læge til at tjekke dette. Og hvis det IKKE var blærebetændelse var det nok begyndende veer... WHAT?!... Min kæreste og jeg snakkede en del om at der måske ikke gik længe inden vi blev forældre, og alligevel vidste vi jo godt at jeg skulle have planlagt kejsersnit den 30. april - pga det seksuelle misbrug jeg har været udsat for gennem halvandet år.
Hos min psykiater går det som altid fint. Vi sidder og snakker en del om det kejsersnit jeg skal have den 30. april, og om at Der nu er 3 uger til at jeg ville have termin - altså den 9. maj. Denne samtale ved vi også derfor bliver den sidste i en lidt længere periode, eftersom vi besluttede at jeg i starten efter fødslen ikke vil komme og have samtaler med hende.
Oppe hos lægen om fredagen viser min urinprøve INTET:.. den er helt blank... Øhh Jamen så måtte jeg jo hjem og fortælle min skønne kæreste at jeg nok havde begyndende veer. Vi beslutter derfor at begynde at pakke lidt, både til vores kommende søn, til os. Og ikke minst bilen. Lister bliver skrevet færdigt så vi husker hvad der skal huskes. :)
Om lørdagen vælger vi så at gøre rent over ALT... den sidste hovedrengøring HVIS NU, fødslen sådan rigtig skulle gå igang. Derudover skal vi en tur hjem til min faster og imprægnere barnevogn... Min farmor og farfar kom også der om eftermiddagen og fik en tår kaffe, og inden vi kørte nåede min farmor lige og joke med om jeg var ved at føde. Om aftenen vælger vi at hygge sammen. Taskerne til hospitalet bliver pakket, autostolen sat i bilen, og babys taske... Vores er også blevet pakket, der mangler kun lidt tøj osv. Det hele er super hyggeligt, og vi går en tur i soveværelset og "hygger" videre ved 21 tiden ;) Senere lægger vi os til at sove :)
kl.03.43 vågner jeg ved at jeg skal tisse som ALTID hver eneste nat gennem hele graviditeten... Og kan mærke at jeg VIRKELIG skal tisse, som i tisse meget. Jeg skynder mig ud af sengen, og mærker at jeg IKKE længere kan holde mig. Tager en hånd ned for at tage det værste hvis jeg skulle ske at jeg ikke kunne holde mig. Når ud på toilettet og så tisser det bare ud af mig. Får så kigget i mine trusser og på min hånd, som er FYLDT med BLOD :( Kigger i toilettet og ser bare blodet der løber ud af mig.. Får kaldt på min kæreste som straks spørg "hvor bløder du?"... Og så kommer han ellers ud til mig. Jeg bliver siddende da det stadig løber, og jeg tørrer og tørrer mig. Da det hele er stilnet af, og jeg har fået et natbind på, vælger vi at ringe til fødegangen. Den vagthavende jordemoder spørg om jeg har veer, hvad jeg siger jeg ikke har, har bare ondt som jeg har haft længe (hvad jeg også havde da jeg ringede til dem om fredagen da jeg mistænkte begyndende veer)... Forklarer hende om min blødning, og så går det ellers stærkt. "Ligger du ned? " - Nej - "så læg dig nu". Derefter skulle jeg oplyse navn adresse og telefon nummer, og så kom der ellers en ambulance kørsel 1. Og jeg skulle bliver liggende... Nå men sådan måtte det være. Nu blev jeg lidt nervøs... I mellemtiden når kæresten og jeg lige at snakke lidt, får pakket lidt ting hurtigt af det der manglede, og får snakket om hvordan vi gør det. For ingen af os ønsker at ende ude på hverken det ene eller andet hospital og så ikke kunne komme hjem igen.
Ambulancen kommer og jeg bliver kørt ned fra anden sal på sådan en rullemarie ting. Kæresten går ned af bagtrappen og kører ud til hospitalet stille og roligt som vi har aftalt. På fødegangen kommer han så til at vente et stykke tid. For jeg er der ikke - TRODS det var en ambulancekørsel med blå blink. Jordemoder på fødegangen og kæresten begynder at undre sig lidt, og jordemoderen ender med at ringe til falck for at spørge hvor jeg er henne. I det samme kommer jeg ind ad døren. Bliver vist ind på en fødestue hvor de hurtigt undersøger mig. Jordemoderen spørg om en masse. Blandet andet hvorfor jeg ikke skal føde på deres sygehus, hvorfor jeg skulle have planlagt kejsersnit osv. Derefter bliver jeg undersøgt indvendigt. Hvad hun hurtigt må opgive. Hun kan ikke komme til for barnets hoved? FUCK... shit er det virkelig nu? Hun spørg hvad vi gør hvis jeg er 9 cm åben, og jeg siger at så skal jeg have kejsersnit alligevel. Efterfølgende har hun fortalt at hun ikke var sikker på vi nåede det kejsersnit. Jeg får kørt CTG, og den viser jeg har reglmæssige veer... endnu et chok? Har jeg veer? Er jeg i fødsel? Men jeg har jo ikke mere ondt end jeg har haft siden onsdag? De undersøger nu om det kan være vande t der er gået sammen med en tegnblødning. Får derfor en "vatpind" op i mig, som skal ligge der 1 minut. I mens fortæller jordemoderen mig at testen kan både være flask negativ og falsk positiv, eftersom der er så meget blod :( Nå men en læge kommer og får lavet en MEGET ubehagelig og smertefuld gynækologisk undersøgelse. Og konstaterer at jeg er lidt åben, og ingen livmoderhals har tilbage. Bliver derefter scannet. De havde haft en mistanke om moderkageløsning, derfor det hele var gået så stærkt. Lægen vil så ringe til næstved sygehus, hvor det var planen jeg skulle føde for at høre hvordan og hvorledes. Han kommer tilbage og fortæller der bliver bestilt en ambulance til næstved. Kæresten og jeg havde ellers lige snakket med jordemoderen om at vi sagtens kunne køre derop selv, nu hvor vi vidste det ikke var noget alvorligt . Men nej... Lægen ville ikke have det, og krævede også at der kørte en jordemoder med mig... HMMM ok!!! Kæresten og jeg aner endnu ikke hvad planen er - eller hvad der kommer til at ske. - bliver vi forældre om lidt? om nogle dage eller hvad pokker skal der ske. Kæresten kører stille og roligt mod næstved sygehus og vi ankommer på stort set samme tidspunkt.
Vi bliver vist ind på svangre afd. Hvor jeg igen får kørt CTG, som stadig viser reglmæssige veer hvert 5. minut. Personalet begynder at komme gående ind og ud og vi ved stadig ikke helt hvad der skal ske. Omkring kl. halv ni søndag morgen den 21. april kommer der en sygeplejerske ind og siger at lægen kommer om lidt,. Lægen kommer og snakker, og så går det ellers stærkt. jeg skal have akut kejsersnit OM LIDT?? PUha.. det var jeg slet ikke mentalt indstillet på. Jeg spørg om jeg ikke skal i bad - det når jeg ikke får jeg besked på. Og jeg KRÆVER så at jeg altså skal på toilettet og lave stort inden, da jeg på ingen måde ønsker at presse når jeg først har fået kejsersnit. Dette får jeg lov til - og kan afsløre at med de veer der kom oftere og oftere og gjorde mere og mere ondt, ja så kunne jeg også sagtens have nået et bad :p
lidt i 9 får jeg lagt et kateter, hvad var ret ubehageligt, og følte hele tiden jeg skulle tisse ... og lidt over ni siger jordemoderen så at de vil ringe efter en portør til at køre mig til operationsstuen. Men hun fortæller at der godt kan gå noget tid. Men to minutter efter står der en portør. Kæresten har ikke nået at få tøj til operationsgangen, vi har ikke fundet kameraet eller noget. Så gik det endnu hurtigere. På vejen ud af døren får han en malerdragt i hånden, hårnet, og han når lige at få kameraet med. I elevatoren begynder jeg at græde. KL.03.43 går vandet - og her ikke engang 6 timer senere er jeg på vej til at få min lille søn i mine arme. Jeg kan slet slet ikke følge med.
På operationsgangen begynder de straks at lægge bedøvelsen, første gang lykkedes det ikke - men det gjorde det anden gang. En virkelig rar følelse for første gang LÆNGE ikke at have ondt i sit bækken, underliv eller noget ;) Men også meget mærkeligt hvor hurtigt man ikke kan mærke sine ben og det hele bare sover. Oppe ved mit hoved opdager en narkose sygeplejerske så at mit drop ikke løber som det skal, og så skal de lægge et nyt hurtigt, hvad ikke går så godt, så ender igen med en venflon i albue ledet, som de også havde måtte gøre i ambulancen.
De begynder nu operationen, og alt går stille og roligt. Stemingen er stille og rolig, og vi snakker om om de nogensinde har haft nogen der ville have moderkagen med hjem og spise ;) dette havde de dog ikke oplevet endnu :)
Omkring kl.10.00 hører kæresten og jeg en underlig lyd, og jeg har straks en fornemmelse af det sikkert var ved at være nu... Kort efter kommer lyden igen. Og jeg når lige at sige til ham at nu tror jeg det er nu :) og så skriger vores søn ellers bare på fuld knald... Kl.10.02 er han født. :)
så begynder man at græde allerede inden vi har nået at se ham... KUN fordi man ved at nu er man blivet forældre og at han græder. Vi havde fået at vide at en del børn ikke græder når de er født ved kejsersnit. Da vi ser ham er han meget lilla og blå, og fik faktisk lidt et chok, og sagde han lignede en alien ;) kom efter kommer han over og sidder hos sin far :) 10 minutter efter fødslen begynder han at knirke, og jordemoderen tager ham igen. Han får ilt osv. Og der bliver hurtigt tilkaldt en børnelæge. De beslutter at tage ham med på neonatal og give ham c-pap. vi får at vide at han snart kommer ned til os, eller vi op til ham.
Kort fortalt bliver forløber herefter et helvede uden lige, og tror jeg vil lave et andet indlæg om det. Men kan afsløre at det er gået godt i sidste ende.
Skriver mere en anden dag når der er overskud og mulighed for det. Nu vågner lille Theodor snart og skal have mere mad... VI er alle forkølet pt, hvad virkelig skærer i mit hjerte at se min lille dreng have ondt ... øv... Men det var lidt nyt herfra... Er nu mor på 7. uge ;)
hov... Kan lige fortælle at han var 50 cm lang, og vejede 3148 gram. TRODS han er født små 3 uger for tidligt...
Abonner på:
Opslag (Atom)