Tænk hvor stærkt tiden går?! Det er faktisk ret voldsomt til tider ;) Vi står op, og pludselig er det aften, og igen sengetid.
Det går egenlig ret stille og roligt pt. I morgen er det 1 år siden min farfar døde, og jeg kan godt mærke at minderne omkring lige den dag hober sig lidt op. Min farmor var samme formiddag blevet indlagt på sygehuset med blodprop i hjertet. Min farfar skulle også på et andet sygehus for at have kemo, men var for sløj til at få den. Min farfar når at få beskeden om at min farmor er indlagt, og at det nok er en blodprop..... kort efter kan han ikke vækkes inde i lænestolen hos min faster, ambulance bliver tilkaldt, og pludselig ligger de begge to på samme sygehus og ja... nu er min farfar så bare død, og min farmor kæmper stadig for sit liv.
FØJ det er dårlige minder. Min farmor er her stadig den dag idag. Og jeg må da indrømme at jeg nok ikke helt havde forventet at hun stadig var her et år senere. Men er da utrolig glad for at hun har nået at se sine oldebørn noget mere end min farfar fik gjort. Men er glad for at farfar nåede at se alle 3 oldebørn. :)
Ellers går det egenlig stille og roligt det meste af tiden. Min søn er blevet en ret stor dreng, der er bestemt, og ved hvad han vil og bestemt ikke vil ;) Han startede i vuggestue i stedet for dagpleje, da der var lidt for meget legestue, fridage osv i forhold til hvad vi syntes vi betalte for. Så nu er det blevet vuggestue i stedet. Vi synes alle 3 at der er ret meget larm, og uro i vuggestuen i forhold til dagen, så vi kan godt savne den ro, og kærlighed som der var i netop dagplejen.
Men en lille bitte update herfra.
