mandag den 16. juli 2012

Glaspigen

I fredags startede jeg på at læse bogen 'Glaspigen' for 17. gang. Men denne gang fik jeg læst den til ende. Det betyder rigtig meget for mig. På mange måder ved jeg, at det betyder jeg har så meget ro, og har følt mig tryg, at det har kunnet lade sig gøre. På den anden side ved jeg at der er mange andre ting der spiller ind.

Jeg er i en mere stabil periode pt. Om det er fordi jeg har fået lidt mere styr på mig selv, kærligheden, terapi osv. Eller hvad det er der gør det, er et godt spørgsmål. Men det er ihvertfald rart at kunne samle mine tanker om en sådan ting. Det er et mål i sig selv, at jeg har fået læst bogen færdig.

Der er mange ting og følelser i glaspigen jeg kender fra mig selv. Nok mest følelserne som hun får sat ord på. Men på samme tid, sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg burde skrive min egen historie ned. Både de gode og dårlige ting.

En veninde fra gamle dage skrev til mig på min facebook idag, at hun gerne ville læse min historie. Det rør mig dybt, at folk jeg ikke har snakket med i mange år, dels pga jeg har været meget syg, viser en interesse. Så tak for det :)

I morgen skal jeg udskrives og hverdagen starter igen. Det bliver dejligt på mange måder, men også lidt skræmmende igen at stå uden et hold livreddere 24 timer i døgnet. Denne indlæggelse har været meget givende for mig. Det har været virkelig rart at kunne fortsætte min terapi. Og regner også med at tage en snak med min psykiater om det på onsdag, som bevilligede mig at jeg måtte følge min terapi under indlæggelsen. Det har været rart at kunne snakke om nogle ting i min terapi, men køre tilbage på afdelingen og vide at knækker jeg helt, er der nogle hele tiden, også om natten. Der har ikke været behov for det, men har fået vendt en masse tanker og snakket følelser med personalet når der har været tid til det.

Dette billede har jeg lavet mens jeg har været indlagt. Det viser på mange måder, hvor givende denne indlæggelse har været.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar