brækket det nyopererede ben

Som overskriften siger brækkede jeg igår mit ben... jeg blev indlagt, og skulle opereres idag. Men lige som sidst er det igen først tirsdag det kan lade sig gøre. Så lige nu er jeg hjemme... ligger mest bare på sofaen, og tænker over hvor længe der går denne gang. øv også... lorte trappe... faldt kun to trin ned, men det var åbenbart nok :(

Glaspigen

I fredags startede jeg på at læse bogen 'Glaspigen' for 17. gang. Men denne gang fik jeg læst den til ende. Det betyder rigtig meget for mig. På mange måder ved jeg, at det betyder jeg har så meget ro, og har følt mig tryg, at det har kunnet lade sig gøre. På den anden side ved jeg at der er mange andre ting der spiller ind.

Jeg er i en mere stabil periode pt. Om det er fordi jeg har fået lidt mere styr på mig selv, kærligheden, terapi osv. Eller hvad det er der gør det, er et godt spørgsmål. Men det er ihvertfald rart at kunne samle mine tanker om en sådan ting. Det er et mål i sig selv, at jeg har fået læst bogen færdig.

Der er mange ting og følelser i glaspigen jeg kender fra mig selv. Nok mest følelserne som hun får sat ord på. Men på samme tid, sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg burde skrive min egen historie ned. Både de gode og dårlige ting.

En veninde fra gamle dage skrev til mig på min facebook idag, at hun gerne ville læse min historie. Det rør mig dybt, at folk jeg ikke har snakket med i mange år, dels pga jeg har været meget syg, viser en interesse. Så tak for det :)

I morgen skal jeg udskrives og hverdagen starter igen. Det bliver dejligt på mange måder, men også lidt skræmmende igen at stå uden et hold livreddere 24 timer i døgnet. Denne indlæggelse har været meget givende for mig. Det har været virkelig rart at kunne fortsætte min terapi. Og regner også med at tage en snak med min psykiater om det på onsdag, som bevilligede mig at jeg måtte følge min terapi under indlæggelsen. Det har været rart at kunne snakke om nogle ting i min terapi, men køre tilbage på afdelingen og vide at knækker jeg helt, er der nogle hele tiden, også om natten. Der har ikke været behov for det, men har fået vendt en masse tanker og snakket følelser med personalet når der har været tid til det.

Dette billede har jeg lavet mens jeg har været indlagt. Det viser på mange måder, hvor givende denne indlæggelse har været.

Fremgang men er indlagt på lukket.

I øjeblikket forsøger jeg at tage ros til mig. Det er rigtig svært, men forsøger. Personalet her på den lukkede afdeling, samt min terapeut, siger jeg gør fremgang, og bare siden februar hvor jeg var på denne afdeling første gang er der sket en del. Det er rart at vide. Men samtidig kan jeg ikke selv helt se/mærke det. 

Den ene dag lå jeg i sengen og tænkte, over en masse ting. Tænkte på hvordan jeg gik og havde det?! Faktisk blev jeg selv lidt overrasket, over det svar jeg kom frem til. Nemlig at jeg havde en følelse af glæde inden i. En følelse jeg ikke har mærket i mange år, måske aldrig. Det var virkelig dejligt. Dejligt at den følelse, gør det er lettere for mig at komme igennem hverdagen. Hvad der lige gør det er nu jeg begynder at mærke glæden ved jeg ikke med 100 procent sikkerhed, men har helt klart en idé om det. Jeg har mødt nogle mennesker som gør en forskel, og som ser MIG, og ikke dømmer mig pga jeg er syg og har et utal af diagnoser efterhånden. 

Men som sagt er jeg indlagt på en lukket afdeling i øjeblikket. Det har været en planlagt indlæggelse. Primært for at forebygge at jeg ville få det SÅ skidt, at jeg endnu engang endte ud i alvorlige selvmordsforsøg. Bliver udskrevet om en lille uge, jeg glæder mig. Glæder mig til at komme hjem, og komme igang med hverdagen igen. Selvom jeg er på lukket er jeg også derhjemme. Har fået lov at køre hjem og være, samt følge min terapi og sådan. Så er faktisk ikke så meget på afdelingen, som man normalt vil være når man er indlagt på en højt skærmet afdeling.

Der var en kvinde jeg talte rigtig godt med her, hun blev desværre overflyttet til åben i aftes, ret spontant.. Kan godt mærke det gør tiden noget længere, at der ikke lige er hende man kan aflede sig selv med. Vi hyggede og snakkede om alverdens ting.

Nu vil jeg forsøge at glæde mig over jeg snart er helt fri igen. Fri for at blive visiteret så snart jeg har været uden for afdelingen, fri for at alle mine ting skal ses igennem og sådan. Men ikke mindst fri for at en læge skal have den magt over mig. Det er underligt nok, pludselig hårdt for mig ikke selv at have ansvaret. Når jeg tænker få år tilbage, var det en befrielse. Mon det betyder fremgang :D

Åh forsøger at holde modet oppe.... selvom det er en hård tid. 

Tanker fra mig.