Der sker en hel del pt. Jeg er hjemme igen, og har været det længe efterhånden. Det er nu rart nok, selvom jeg engang i mellem godt kunne ønske der var nogle til at passe på mig. Humøret svinger en del op og ned, Vægten det samme. Det er super hårdt. Det koster mange kræfter at skulle kæmpe dag ud og dag ind. Men sådan skal det åbenbart være for mig.
Min psykiater har givet mig den prognose, der hedder, jeg aldrig kommer ud og får et normalt arbejde. Derfor havde vi et møde med kommunen i fredags, hvor det blev besluttet at man ville se om jeg kunne blive godkendt til førtidspension, uden arbejdsprøvning. Den lægelige vurdering var nemlig at jeg ville få det værre, hvis jeg skulle arbejdsprøves. Så nu går jeg og venter på at skulle til samtale på kommunen, så den endelig ansøgning kan blive sendt afsted, og jeg kan få lidt afklaring på hvad der skal ske i fremtiden.
Jeg har fået en åben indlæggelse efter jeg blev udskrevet sidst. Det vil sige at får jeg det rigtig skidt, skal jeg bare tage på hospitalet og så bliver jeg indlagt, til jeg har det bedre. Det er rart nok. Man hører tit om personer med mine diagnoser der slet ikke kan få hjælp til indlæggelse osv. Men det problem har jeg ikke haft de sidste par år.
Ofte tænker jeg tilbage på mine selvmordsforsøg i februar. Nogle dage ønsker jeg mig tilbage i flere dages "koma", hvor jeg ikke aner hvor jeg er, hvad jeg tænker eller føler. Det er skræmmende, men sandt. Savner den ro jeg følte. Det at være til uden at tænke.. Bare være i det tomrum af fred og ro. Jeg ved godt det ikke er fornuftigt at tænke sådan. Men for pokker hvor ville jeg ønske nogle dage var sådan. Især de virkelig dårlige dage, hvor jeg bare har lyst til at forsvinde herfra.
Tænker også meget over om døden føles sådan... sådan som min koma lignende tilstand? Bare et sort tomrum, uden følelser osv. Men sådan er det nok ikke. Eller måske er det?!
Jeg skal til "fødselsdag" hos min mor i aften. Det bliver lidt underligt at skulle se familien igen. Men bliver også rigtig rart. Savner at have mere kontakt til min mormor, men det er lidt min egen skyld jeg ikke har det. Jeg bør blive bedre til at besøge mine bedsteforældre. De er efterhånden gamle, så jeg ved faktisk ikke hvor længe de er her endnu.
Den 18. juli er det 2 år siden min elskede morfar døde af kræft. Jeg savner ham ofte. Savner hans dejlige væsen, de sjove historier som han forsøgte at bilde os ind, indtil han blev syg. Savner at have lidt alvorlige snakke med ham og min mormor... Det er bare ikke det samme uden morfar. Savner hans person så meget.. Ville ønske han stadig var her.
Den 18. Juli har min mor også bryllupsdag... 3 år er gået ... 3 år siden vi fik at vide min morfar kom til at dø, på et tidspunkt af sin kræft. Jeg tvivler stadig på min mors forhold holder. Min mor har altid haft en del skiftende kæreste/mænd, siden jeg var lille... Så det er faktisk ret usædvanligt at hun har været sammen med sin mand så længe nu. Måske holder det alligevel?
Jeg skal opereres på mandag. Skal have ordnet mit knæ for 5. gang. Denne gang under indlæggelse, da de mener de ikke kan smertedække mig ellers. Øv hvor jeg ikke glæder mig til at være i et smertehelvede igen. Og glæder mig slet ikke til krykker og skinne i 6 uger. Håber virkelig min krop har det ok... sidst jeg blev opereret ville mit sår ikke hele, fordi jeg ikke fik nok protein. Men denne gang jeg har virkelig forsøgt at få protein... Har heller ikke kastet op i flere uger, fordi jeg helst vil oven på så hurtigt som muligt.
Nåh jeg sidder på gulvet og skriver, min ene fod sover, så det er nok på tide at rejse mig herfra..
Rejse... åh hvor jeg savner at komme ud og opleve verden.
En lille opdate fra mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar