At kæmpe i modvind.

Jeg har som oftes altid haft den indstilling til tingene, at vi i denne verden er nød til at stå fast og kæmpe, selvom vi møder modvind. Desværre har jeg gennem en længere periode nu, oplevet at vinden ikke har vendt sig. Gang på gang opstår der nye forhindringer, der gør at jeg ikke når målet, som jeg ellers havde håbet og troet på lige var for næsen af mig.

Mit møde med systemet er hårdt. Det er en kamp at finde modet til, at blive ved med at tro på det lykkedes en dag. Systemet har i flere år, nægtet mig behandling for min spiseforstyrrelse. De mente at det ikke var et problem. Torsdag blev jeg mødt af en sød venlig hospitalsdirektør, der bestemt mente det modsatte. Men der var bare lige et problem inden jeg kunne komme i behandling der... Hvem skulle betale?!?!
Den henvisning jeg ellers for to uger siden fik af region sjælland, op til privathospitalet, var ikke den rigtige, og der var derfor ingen penge til at behandle mig.

SUK!!

Endnu gang modvind, endnu gang bliver det håb man har haft, tabt på gulvet... Jeg indrømmer gerne at jeg, havde mest af alt lyst til at give op. Men på den anden side vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde... Velfærdssytem??? Jeg finder ikke meget velfærd når vi snakker psyke... Man bliver kastet rundt i et system, og ingen har styr på noget... Man skal virkelig have en stærk psyke for at få behandling...

Ventetiden er uudholdelig. Dagene går, men der er intet der ændres. Mit liv går videre, og imens kan jeg bare stå og kigge på. Kigge på et system jeg har mistet troen på. Trods det er dem, der sidder på pengekassen. For hvor mange i dagens danmark har mens de er sygemeldt en udbetaling på 88.500 kr pr. mdr. Ihvertfald ikke mig, eftersom jeg har været sygemeldt de sidste 6 år.

Nu skal det hele ikke ende som et eller andet surt indlæg. For jo der er gode ting ved livet, trods sygdom, systemet osv.


De sidste par dage har min dejlige kæreste og jeg brugt ved stranden. Fisket, taget sol, og kigget på solnedgang... Det er et dejligt syn. SMUKT syn... Så for et kort øjeblik kan jeg være fri for tankerne om fremtiden... står bare der, med mit livs kærlighed og kigger på den smukke sol, der langsomt går ned, udover vandet.

Han er mit et og alt. Han er min støtte når andre svigter. Han er altid med mig når uvejret raser...