Så er det ved at være 1 mdr siden jeg sidst har snakket med en behandler. Og ærligt synes jeg det er fantastisk. Orker dem ikke rigtig pt. Eller min psykiater er nu fin nok, men hende sygeplejersken og jeg har ikke lige helt de samme holdninger, og meninger.
Min gamle terapeut fra psykiatrisk klinik, kommer og besøger mig en dag, og hold da op hvor jeg glæder mig til at se hende igen... :) Hun har virkelig været en kæmpe hjælp for mig.
Igår havde jeg været total medicin fri i 8 uger.. SÅ FANTASTISK :) Og må indrømme det var en stor dag. Var til læge og fik lavet gynækologisk undersøgelse, som man jo skal 8 uger efter en fødsel. Og jeg kom igennem det :) Og så passede det lige med at jeg også havde været medicin fri i 8 uger... Så jeg var virkelig stolt af mig selv igår.
Lige nu lille min lille skønne Theodor på gulvet, under sit legetæppe, og bare smiler, griner og snakker med de sjove rumvæsner :) Det er bare lykken når man har en glad lille dreng.
Trolden har haft store problemer med sin mave, pga gylp osv. Vi skiftede derfor til noget speciel erstatning, og det har bare givet ham ondt i maven, og svært ved at komme af med sin afføring. Men med en masse afføringsmiddel, kom han i morges af med en ordenlig gang lort... Og der var virkelig tryk på. Udover alt. Selv jeg var smurt ind i lort fra top til tå, og endte med at gå i bad i mit nattøj, da jeg ellers ville have fået lort i mit hår også... Griner... Men selvom det lyder vildt ulækkert, ja så er man bare glad for at ens dreng bliver glad og tilfreds bagefter :)
Det er dejlig varmt idag, og hold da op hvor jeg så savner at bo i hus. Men håber inderligt at et huskøb snart venter rundt om hjørnet. Det kunne efterhånden være rart at indrette et børneværelse, og ikke mindst have noget mere plads.
Trolderik bliver 2 måneder på fredag. Tiden flyver virkelig afsted. Min lille dreng er ikke så lille mere. Vidunderet skal snart op i størrelse 62 i tøj... DET er altså vildt... :) Men forhåbenligt bliver han ikke ved med at vokse med lynets hast... For så bliver han da godt nok en kæmpe når han er teenager :)
Lige nu glæder jeg mig til min fantastiske kæreste kommer hjem. Skal have lavet lidt idag, gjort lidt rent og ryddet op. Men det er svært når man har en lille baby der også kræver en det meste af tiden. Men hvor ville jeg for alt i verden ikke undvære ham. Hans smil får mit hjerte til at smelte :)
Mange tror at min kæreste og jeg skal gifte nu vi også skal holde barnedåb. Det skal vi ikke. Men forhåbenligt kommer der et frieri en dag. Dog er jeg af den holdning at frier man, så skal man også giftes inden for 1 år. Så nu må vi se hvad der sker :)
Men ellers har jeg det ok. Kan godt mærke at jeg synes det til tider kan være lidt hårdt at se folk som stadig kæmper med selvmordstanker osv. Jeg kan jo se de kæmper, og jeg ved jo bestemt hvordan det er at sidde i det. Men hvor er jeg glad for at jeg ikke opgav helt. Glad for jeg overlevede hvert et selvmordsforsøg. TRODS jeg ikke kunne se udvejen dengang. Alt var mørkt og sort. Der var intet lys i mit eget indelukkede univers. Men nu ... I skrivende stund kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst havde selvmordstanker. Kan ikke huske hvornår jeg sidst havde et borderline flip. Det er bare næsten uvirkeligt at jeg sidder her idag, med en kæreste der bare er den bedste, og en skøn dreng. For bare et par år siden turde jeg nærmest ikke engang tro på at dagen i morgen var til at overleve.... føler mig heldig :) Og ikke mindst stolt af mig selv, over at jeg er kommet så langt i processen.
Nå jeg vil lege lidt med min guldklump. Har en lille teori om han hans far har overarbejde idag... Men nu må vi se - min fornemmelse plejer at holde stik...
Tanker herfra...
Og til jer der kæmper en daglig kamp som føles som om den ikke har nogen ende... TRO mig, det har den... Så kæmp... at kæmpe er det bedste der er sket i mit liv, udover at have min dejlige kæreste og vidunderlige dreng :) Jeg tror på det kan lade sig gøre - hvis du også tror på det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar