Den største gave af alle er lige rundt om hjørnet. Alligevel kæmper jeg stadig en kamp med mig selv. En kamp med maden, vægten som ikke må falde osv. Det er hårdt virkelig.
Siden i aftes har jeg haft migræne. Har ligget på sofaen hele dagen, har intet kunnet pga smerte. Har kastet op og det hele.. ØV.
Ellers har jeg det ikke særlig godt pt. Synes det hele er sort, og er ret opgivende i forhold til nogensinde at få det bedre. Måske skal man bare indse at rask bliver jeg aldrig? Men kæmper jo alligevel videre.
Bare lige en lille opdatering herfra. Kan være jeg skriver mere en af de kommende dage.
God weekend
Vil bare sende dig et kram og en masse varme tanker.. Lige for tiden tænker jeg også over, om jeg mon bare skal acceptere, at jeg aldrig bliver rask. Bare give op og lade være med at kæmpe. Men ligesom dig kæmper jeg alligevel videre. Vi kan jo i virkeligheden ikke gøre så meget andet.. Og jeg tænker, at engang så skal det nok bære frugt. Vi må bare ikke give op. Måske vi bare skal turde tro på, at vi godt kan blive raske. Måske det så kan lykkes? Jeg håber, at jeg en dag kan kæmpe mig ud af alt det her, men troen på det, har jeg ikke. Den lader jeg min psykiater om at have. Men hvis jeg nu turde tro på, at det hele nok skal blive bedre, så tror jeg, at jeg ville komme et stort skridt videre. Jeg ved bare ikke, hvordan man lærer at gå fra håb til tro.
SvarSletNå, det blev alt for langt det her. Ville jo egentlig bare sige, at jeg tænker på dig og håber, at du kæmper videre og ikke giver op <3
Knus fra Kathrine